“Capero” fra tyske B+B – en ny rollator på det danske marked

Der findes en håndfuld forholdsvist kendte mærker indenfor hjælpemidler og rollatorer på det danske marked. Nogle af dem er blandt andet Dietz, TrustCare og Topro – men en af de store spillere i resten af Europa er først for nyligt kommet til Danmark.

Tyske B+B (også kaldet Bischoff & Bischoff) er særligt kendte for deres brede sortiment indenfor kørestole og rollatorer, men deres produkter har ikke tidligere været solgt i Danmark.

Det har dog ændret sig for nyligt, da LivetSomSenior har indgået et samarbejde med B+B, hvor LivetSomSenior markedsførerer B+B’s rollatorer her i Danmark. B+B har i alt 9 forskellige modeller i deres rollator-sortiment, men de to virksomheder har i første omgang valgt at fokusere på to modeller:

De to ovennævnte modeller er de mest populære blandt B+B’s øvrige forhandlere rundt om i Europa, og derfor også de to første der sælges i Danmark.

Hvad kendetegner Capero?

b+b-1I de senere år er der kommet mere og mere fokus på vægten af en rollator, og mange efterspørger specifikt en letvægtsrollator. Der findes ikke nogen entydig definition på hvad en letvægtsrollator egentligt er – andet end at den selvfølgeligt ikke skal veje for meget. Tidligere har den almene opfattelse været, at en letvægtsrollator var en rollator der vejer 7-8 kg.

I takt med at producenterne bliver bedre og bedre til at nedbringe vægten har det dog ændret sig, så en letvægtsrollator nu helst skal under 7 kg før den egentligt opfattes som værende en letvægtsmodel. Et af midlerne til at få vægten ned er i mange tilfælde at erstatte aluminium med kulfiber. Vi har tidligere skrevet et indlæg omkring materialets indflydelse på vægten og prisen.

Problemet ved at bruge kulfiber er at det gør rollatoren væsentligt dyrere. Som noget ganske unikt er det med Capero lykkedes B+B at fremstille en rollator i aluminium, som har en vægt på blot 5,8 kg.

Derfor får du altså kombinationen af lav vægt og et materiale, som ikke er alt for dyrt. Det betyder også at Capero sælges til blot 2.099 kroner, hvor en rollator med tilsvarende vægt og funktioner – blot fremstillet i kulfiber – i stedet koster fra 3.500 kroner og opefter.

b+b-2Rollatoren har de funktioner, som man forventer i dag

For andre end professionelle fagfolk ligner de fleste rollatorer efterhånden hinanden, ligesom de har de samme funktioner. Capero er ingen undtagelse – den mangler ikke noget, men har heller ikke nogen funktioner eller tilbehør som du ikke finder ved andre rollatorer.

Det betyder altså, at den selvfølgeligt er sideværts sammenklappelig, så den kan stå oprejst når den er lukket sammen. Den lukkes sammen ved at trække i en strop på sædet, hvorefter krydsrammen automatisk trækker sig sammen.

Derudover har den selvfølgeligt komfortable skubbehåndtag og nemt tilgængelige bremser. De kan enten bremses mens du går ved at trække dem op mod dig selv, eller klikkes ned for permanent bremning (ved parkering eller henstilling af rollatoren).

Højden på skubbehåndtagene kan reguleres fra 86 til 97 cm.

Der er altså ikke noget synderligt banebrydende over Capero – men du får en rigtig god rollator i den velkendte, høje tyske kvalitet. Samtidigt har den en lav vægt til en yderst konkurrence-dygtig pris. Derfor er vi sikre på, at Capero nok skal vinde indpas blandt landets rollator-brugere. Udover billederne kan du se mere om den i videoen herunder: