Derfor bør du vælge en letvægts-rollator

Prisspændet indenfor rollatorer er ret højt, særligt sammenlignet med mange andre produkter. En billig rollator kan fås på tilbud til omkring 500 kroner, mens en dyr rollator koster op mod 5.000 kroner. En af de ting der særligt adskiller de forskellige rollatorer fra hinanden er hvor meget de vejer.

I dag fremstilles der rollatorer i tre forskellige materialer, hvor prisen og vægten primært er det der adskiller dem fra hinanden. I tabellen herunder kan du se hvilken forskel materiale-valget cirka har på rollatorens vægt:

Materiale

Ca. vægt

Stål

9-10 kg.

Aluminium

7-8 kg.

Kulfiber

5-8 kg.

Stål er det billigste materiale, aluminium ligger prismæssigt i midten, mens en kulfiber-rollator er den dyreste valgmulighed.

Som du kan se er der en betydelig forskel fra de letteste rollatorer, som vejer helt ned til 5 kilo, og op til en billig rollator fra Harald Nyborg, som vejer 10 kg.

Tidligere er betegnelsen ”letvægt” indenfor rollatorer blevet brugt om en rollator med aluminiums-stel, men efterhånden som der kommer flere og flere rollatorer på markedet er i kulfiber er opfattelsen af en letvægts rollator begyndt at ændre sig.

En letvægtsrollator hjælper dig til at spare på kræfterne

Når behovet for at bruge rollator opstår, er det ofte forbundet med at man generelt har fået dårligere balance-evne, og at kræfterne måske ikke helt er de samme som tidligere. Derfor anbefaler vi, at du udelukkende kigger på letvægtsrollatorer.

En rollator på 10 kg. virker ved første øjesyn udmærket, men du vil hurtigt erfare hvor utroligt mange kræfter det egentligt kræver at skubbe den rundt. Én ting er så at bruge den enten indendørs eller udendørs på steder, hvor det bare er fladt – noget helt andet er at skulle forcere dørtrin, kantsten og andre lignende små forhindringer.

I de tilfælde vil vægtforskellen mellem den billige rollator på 10 kg. og den noget dyrere rollator på 7-8 kilo virkeligt komme til udtryk.

Skal din rollator med i bagagerummet?

Mange ønsker at kunne tage sin rollator med rundt på andre måder end ved blot at skubbe den. Derfor er en rollator sammenklappelig. Det gør den nemlig nem at tage med i bagagerummet på en helt almindelig personbil – men knap så nemt hvis den er så tung, at man næsten ikke kan løfte den op.

Det er igen et godt argument til hvorfor du bør vælge en rollator fremstillet i lette materialer. Der findes mange modeller, hvor du både en letvægts-rollator og en sammenklappelig rollator i ét. Rent prismæssigt ligger de fra omkring 1.700 kroner og opefter. Hold øje med de forskellige steder der sælger rollatorer, da der af og til køres kampagner med gode tilbud.