Lær om forskellene på de materialer en rollator fås i

Lær om forskellene på de materialer en rollator fås i

Markedet for rollatorer er efterhånden blevet så stort, at det er svært at finde hoved og hale i de mange muligheder. Priserne for en rollator varierer også utroligt meget. De billigste modeller koster omkring 500 kroner, og så går priserne ellers derfra og helt op til 8.000 kroner for de dyreste rollatorer.

En af de ting der har væsentlig indflydelse på prisen er hvilket materiale rollatoren er fremstillet i. Der bruges i dag tre forskellige materialer til rollatorer, nemlig stål, aluminium og kulfiber. I tabellen herunder har vi oplistet forskellen på de tre materialer:

Materiale Massefylde (vægt per liter)* Prisklasse Rollator-vægt
Stål 7,8 Billigt 9-12 kg.
Aluminium 2,7 Mellem 7-9 kg.
Kulfiber 1,5 Dyrt 5-7 kg.

Generelt ønsker man en rollator, der vejer mindst muligt. Derfor er kulfiber – set fra et vægtmæssigt perspektiv – altså det bedste materiale. Det er til gengæld også væsentligt dyrere. En kulfiber rollator koster normalt fra omkring 3.500 kroner og opefter.

De helt billige rollatorer er altså normalt fremstillet i stål. Det gælder f.eks. for Harald Nyborgs rollator, som derfor vejer 10 kilo.

rollator-521891_1920

Derfor har vægten indflydelse på brugen af rollatoren

Når man har behov for at gå med rollator skyldes det ofte nedsat gang- eller balance-evne. En tung rollator kræver væsentligt flere kræfter at skubbe, og det er derfor langt hårdere at gå med den. Det betyder, at mange faktisk ender med at give op forholdsvist hurtigt – simpelthen fordi rollatoren ikke giver dem den aflastning, som de egentligt havde regnet med.

Derfor er en let rollator næsten altid at foretrække. Den kræver nemlig væsentligt færre kræfter at skubbe, men den giver stadig den fornødne balance. En rollator lavet i enten aluminium eller kulfiber kan i langt de fleste tilfælde også holde til den samme belastning på sædet, som en rollator lavet i stål. Styrken og holdbarheden er nemlig næsten identisk blandt de tre forskellige materialer.

Kommunerne giver kun bevilling på tunge rollatorer

Rigtigt mange danskere får deres rollator stillet til rådighed af deres kommune. I de tilfælde kommer rollatoren fra Hjælpemiddeldepotet. Bor du f.eks. i Københavns Kommune vil rollatoren altså komme fra kommunens Hjælpemiddelcenter. Desværre skal kommune jo indkøbe deres hjælpemiddelaftaler igennem udbud, hvor det primære fokus normalt ligger på prisen. Derfor er rollatorens vægt ikke en parameter der tillægges nogen synderlig værdi.

Det betyder, at mange får stillet en rollator til rådighed af deres kommune – men efter kort tid ender med selv at købe en. Dermed har man nemlig frit valg med hensyn til type, udseende, materiale, vægt, funktioner og meget andet. En af de mest populære rollatorer herhjemme er Topro Troja. Den er lavet i aluminium, og vejer kun 7,4 kg. Den kan bl.a. købes hos LivetSomSenior – se den her.

*: Kilde: Wikipedias liste over massefylde