Nu kan privatpersoner også købe Dolomite Futura

En af de mest udbredte rollatorer i Danmark er Futura fra svenske Dolomite. Når man får en rollator på bevilling fra kommunen er det nemlig ofte en Futura-rollator, og derfor udgør den altså en meget stor del af de rollatorer vi ser i gadebilledet herhjemme.

Når kommunerne skal indkøbe rollatorer til deres borgere laver de typisk et udbud, hvor de i beslutningsprocessen lægger vægt på en række parametre, såsom:dolomite-futura-rollator_2

  • Vægt
  • Stabilitet
  • Forventet levetid
  • Hjulenes kvalitet/beskaffenhed
  • Indstillingsmuligheder
  • Mulighed for reservedele
  • Tilbehør
  • Pris

De forskellige parametre tildeles så mere eller mindre betydning, og hver enkelt rollator evalueres og tildeles et antal point indenfor hvert enkelt kriterie.

Dolomite Futura vinder ofte i den samlede optælling, og det er årsagen til at mange kommuner primært anvender Futura-rollatoren som den der tildeles borgere på bevilling.

Hidtil forbeholdt det offentlige marked

I dag kan langt de fleste rollator-modeller købes af privatpersoner ved forskellige forhandlere, men Futura-rollatoren har været en undtagelse. Det har faktisk været næsten umuligt at få mulighed for at købe den som privatperson – indtil nu.

LivetSomSenior har nemlig indgået et samarbejde med producenten af Futura, så det nu er muligt at købe den i alle tre størrelser direkte fra LivetSomSeniors netbutik.

Link: Køb Dolomite Futura rollator hos LivetSomSenior

En af de ting der adskiller Futura fra mange andre rollatorer er, at den kommer med en fast trådkurv fremfor en taske. Ved mange rollatorer medfølger der en indkøbstaske i nylon eller lignende. Det er en billig løsning, men den er desværre ikke altid lige god. For det første suger tasken vand til sig hvis den står udendørs, og derudover er det nemmere at lægge ting ned i en trådkurv.kurv-til-dolomite-futura

Fås med tre forskellige sædehøjder


Et andet punkt hvor Futura adskiller sig er muligheden for at få den i en højde der passer til netop dig. Den fås nemlig i tre forskellige højder. En anden højde har betydning for to ting:

  1. Hvor højt sædet er fra jorden
  2. Indenfor hvilket interval du kan indstille skubbehåndtagene

De tre modeller hedder henholdsvist ”Futura 450”, ”Futura 520” og ”Futura 600”. Navnet hentyder til sædehøjden, så på en 450-model er sædet for eksempel 45 cm fra jorden.

Skubbehåndtagene kan pege fremad

Når du skal gå med rollator er det vigtigt, at du får din vægt/tyngde lagt ned på rollatoren. Mange gør den fejl at de nærmest bruger deres vægt til at skubbe rollatoren fremad, men det får den bare til at trille hurtigere og i værste fald kan du risikere at falde forover.

Det har Dolomite på Futura-rollatoren taget hånd om på to måder.

For det første kan skubbehåndtagene drejes rundt så de peger fremad. Det betyder at du får din vægt mere indover rollatoren.

For det andet kan sædet løftes op mens du går. Det vil for nogle være en fordel hvis håndtagene er drejet fremad, fordi du så kan gå mere ”mellem hjulene”. Det bidrager igen til at din vægt trykkes ned ad på rollatoren og ikke fremad.